Spring til indhold

Naturpark Åmosen

Naturpark Åmosen på Vestsjælland rummer fortællinger fra hele Danmarkshistorien og masser af naturoplevelser ved Tissø.

Naturpark Åmosen bindes sammen af vandet. Fra den dybe Åmose i øst til de hvide sandstrande langs storebæltskysten i vest bugter parken sig.

Området rummer fortællinger fra hele Danmarkshistorien. Her havde jægerstenalderens mennesker jagtmarker, vikingerne et kongesæde og middelalderens magtfulde mænd og kvinder kirker. Under verdenskrigene var åmosens tørv et værdifuldt brændelslager.

Historie og natur

Naturpark Åmosen på Vestsjælland strækker sig fra Storebælt til Store Åmose mellem Sorø og Kalundborg. Naturparken rummer fortællinger fra hele Danmarkshistorien og masser af naturoplevelser ved Tissø. Der er flere fugletårne i naturparken og mulighed for at opleve havørn, isfugle og traner.

Du kan også besøge Formidlingscenter Fugledegård ved Tissø, hvor der er naturoplevelser for hele familien.

Der har siden 60′erne været tanker om at oprette en naturpark i det nordlige Vestsjælland med Store Åmose som et centralt område i en sådan naturpark.

Naturparken er i dag et afgrænsede geografiske område på 8.000 ha omkring Åmose å og de omkringliggende moser og søer – overvejende Natura 2000 områder. Naturpark Åmosen var den første naturpark, der opnåede mærket Danske Naturparker.

Læs mere om naturparken herunder.

Naturpark Åmosen

 



Feedback

Sidst opdateret

13.04.2021

Ansvarlig redaktør

Maya Camilla Bluhme