Spring til indhold

Ruten og de fem etaper

På den i alt 390 km cykelrute kan du opleve, hvordan Istiden for ca. 20.000 år siden har formet landskabet.

Kort over hele Istidsruten med både hovedrute og sløjfer i Vestsjælland.

Klik her for at se ruten (åbner i et nyt vindue).

Istidsruten er en kombineret cykel- og oplevelsesrute, der bugter sig på fem etaper gennem skov, land og langs fjorden.

Hvad end du besøger området på smutture eller decideret cykelferie, så vil du opleve et storslået landskab, der vækker en stærk følelse af frihed og samhørighed med naturen.

Her kan du frit bevæge dig i de unikke spor fra dengang landet blot var en bunke grus og sten flyttet med isen fra nordlige himmelstrøg. Istidsruten er en tur gennem den helt tidlige Danmarkshistorie. En historie, der fortælles gennem landskabet.

Praktisk

Istidsruten er for både kortere og længere ture. Ruten består af gode stier og småveje med få biler, og er derfor velegnet til både cyklister, der ønsker et højt tempo og til familier, hvor både store og små ben skal kunne følge med. Hovedruten har nummer 44 og sløjfer og genveje har nr. 441- 447.

Hovedruten er 280 km, hvorfra du har mulighed for at tage én af de mange sløjfer undervejs på ruten. Sløjferne er omkring 110 km, og derved er den samlede Istidsrute på 390 km. Undervejs på ruten vil der være skilte, hvor du kan læse mere om de steder, du kommer forbi undervejs.

Der er lavet fem flotte cykelkort, som kan købes fem steder langs ruten. det er hos Museum Vestsjælland, Sagnlandet Lejre, Geopark Odsherred, Nationalpark skjoldungerens land og Naturpark Åmosen

Du kan også se kortene her-  men husk kortene er sat op til print med størrelse A2 foldet til M65, så hvis du selv vil printe kan du opleve at kvaliteten bliver forringet:

Du kan også se ruten her og downloade den som GPX fil

Hovedruten på kort samt GPX

Rutens etaper

Etape 1: Nykøbing Sj. - Holbæk

På etapens 43 km kan du kan bl.a. opleve fjordlandskabet, bopladser, dødislandskabets bølgende bakker og dæmningsprojekter.

Etape 2: Holbæk – Lejre

På etapens 37 km oplever du klostre, købstæder, godser, kulturhistorie og fortidsminder på tætteste hold.

Etape 3: Lejre – Sorø

På etapens 73 km oplever du kirker, fortidsminder og de sjællandske alper på tætteste hold.

Etape 4: Sorø – Jyderup

På etapens 60 km oplever du issøbakker, dødislandskaber og søer skabt af isen.

Etape 5: Jyderup – Nykøbing Sj.

På etapens 67 km oplever du smeltevandssletter, randmoræner og Solvognens fundsted.

Apps

På Istidsruten er der 2 apps, som kan guide dig rundt i landskabet og bidrage til gode oplevelser.


Feedback

Sidst opdateret

19.07.2021

Ansvarlig redaktør

Maya Camilla Bluhme

På Istidsruten er der 2 apps, som kan guide dig rundt i landskabet og bidrage til gode oplevelser. Det er "Istidsruten" og "Tidslommen".

Læs mere om de to apps her.

Kontakt

Har du spørgsmål til Istidsruten, er du velkommen til at skrive en mail til istidsruten@holb.dk.