Hvor vil du cykle?

Når du skal ud på ruten, kan du på forhånd overveje, hvor du gerne vil cykle.
Vil du opleve bestemte geografiske lokationer, have særlige oplevelser eller se udvalgt natur?
Bestemt geografi
Rutens 390 km løber gennem det midt- og vestsjællandske landskab, og her kan du opleve mange hyggelige byer og landområder.
Måske er der bestemte geografiske lokationer, du gerne vil opleve fra din cykel. Det kan for eksempel være Nykøbing Sj., Holbæk, Lejre, Sorø eller Jyderup. Men det kan også være smukke marker på Tuse Næs, bakker nær Hørve eller hvislende træer i Kulebjerg skov.
Du kan planlægge din tur ud fra geografi ved at se kortet over hele ruten her.
Særlige oplevelser
Måske er der særlige oplevelser, du gerne vil have med i rygsækken. Det kan være et besøg på et moderne kulturcenter, fordybelse i fortidens spændende historier eller leg med akvarel og sæbeproduktion.
Det kan også være, at du har astronomi eller middelalderen højt på din must see-liste, og derfor kan du også planlægge dit tur på Istidsruten herefter.
Du kan dykke ned i oplevelserne på de forskellige etaper her.
Udvalgt natur
Istidsruten byder på unik natur. Det kan være, der er nogle specifikke seværdigheder, du gerne vil se?
Det kan være Kong Øres Grav med spor fra fortidens bosætninger, Tempelkrogen ved Munkholm eller smeltevandssletter og dødislandskab?
Du kan planlægge din rute efter den natur, du gerne vil se. Du kan dykke ned i naturen på de forskellige etaper her.
Sidst opdateret
03.03.2021
Ansvarlig redaktør