Spring til indhold

Observatoriet i Brorfelde

Kom og oplev Danmarks eneste fredede nattemørke under stjernerne på Observatoriet i Brorfelde, der ligger midt i de sjællandske alper.

Her kan I udforske vores solsystem, Jordens indre eller gå på tur i det bakkede istidslandskab.

Faciliteter

I hovedbygningen er der plads til 45 overnattende gæster fordelt på 7 værelser og 2 sovesale. Her er en stor spisesal med tilknyttet produktionskøkken med plads til 32 personer.

I bygningen finder I også et undervisningslokale med tilhørende projektor, lydanlæg, tavler, borde og stole med plads til 60 personer.

Børn og lærer foran Observatoriet

Langborde og stole i blåmalet, stort lokale

Elever rundt om bord sidder og løser opgaver

Priser for overnatning

Det koster 400 kr. pr. deltager for første døgn m. et undervisningsforløb.

Minimumsprisen for leje af hovedbygningen er dog 5.000 kr. for første døgn.

Efterfølgende ophold m. overnatning koster 300 kr. pr. nat (dette inkluderer ikke et undervisningsforløb).

Prisen for lærere og forældre, som overnatter og/eller deltager i forløb i forbindelse med overnatning, er den samme som for elever. 

Praktisk

Bygningen kan tidligst lejes fra kl. 8.00 på førstedagen og skal forlades igen senest kl. 10.00 den sidste dag.

Der er dyner og puder på stedet, men gæster skal selv medbringe sengelinned. Det er muligt at leje en pakke med sengelinned + 2 håndklæder til 65 kr. pr. pakke.

Slutrengøring er inkluderet i prisen. Dog skal der være ryddet op, stole og borde stillet på plads og skraldespande tømt inden bygningen forlades.

Transport

Hvis i er en grundskole fra Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Slagelse eller Sorø Kommune, så kan I, mod et mindre administrationsgebyr, tage Kulturbussen.  Læs mere om bussen her.

Der er også gode muligheder for at komme til Brorfelde med offentlig transport. I kan læse med om offentlig transport her.

Undervisningsforløb med formidler

Der medfølger ét undervisningsforløb i forbindelse med overnatningen. Forløbet foregår i dagtimerne mellem 9.00 og 16.00. Se dagsforløbet her. 

Især to undervisningsforløb knytter sig til Istiden. Det er:

Der kan tilkøbes aftenformidling med stjernekig, såfremt det har interesse.

Aftenformidling

Der er mulighed for at tilkøbe aftenformidling, hvis det har interesse. Her hører I mere om livet og arbejdet på Observatoriet. Der bliver fortalt sjove, spændende og hemmelighedsfulde historier, og vi tager dig med på rejsen fra observatorium til moderne opdagelsescenter. 

Derefter går vi på opdagelse på stjernehimlen – udendørs, hvis vejret tillader det, og ellers i vores oppustelige planetarium. Her gives en anderledes introduktion til at navigere rundt blandt stjernebillederne.

Forløbet kan kun bookes ifm. lejrskoleophold og koster 75 kr. pr. deltager.

Vi knytter ikke specifikke læringsmål til aftenformidlingen.

Idéer til aktiviteter på egen hånd



Feedback

Sidst opdateret

25.06.2021

Ansvarlig redaktør

Maya Camilla Bluhme

Kontakt og booking

Adresse:  Observator Gyldenkernes Vej 7, 4340 Tølløse

Telefon: 72 36 39 00

Mail: brorfelde@holb.dk

For spørgsmål vedr. lejrskole kan I henvende jer til Observatoriet på mail: bookobservatoriet@holb.dk og høre nærmere om mulighederne.

Læs mere om mulighederne og book lejrskoleophold her.